SIMON WINCENTZ HEIM

Hvad er op og ned i fortællingen om ghettoområdet Nøjsomhed, hvor 96 familier skal tvangsflyttes som en historisk konsekvens af ghettopakken? Historien går flere år tilbage. Læs den her. Fortalt forfra

Ti betonblokke beklædt med gråt metal skyder op ved Nordvej i Helsingør.

Her har familier og mennesker siden 1964 kaldt betonen for deres hjem, hvor livet er gået sin gang med fastelavn, fødselsdag og familiemiddag.

Blokkene danner rammen om det almene boligområde Nøjsomhed med omtrent 1000 beboere.

Nøjsomhed kom på statens ghettoliste den 1. december 2018 – og med ét blev området et parallelsamfund, udsat boligområde eller mere mundret: En ghetto.

Kært barn har mange navne.

Men den dag i december varslede også et kapløb med tiden – et kapløb om ikke at blive en hård ghetto inden for fire kalenderår med de konsekvenser, at flere hundrede familier skulle tvangsflyttes og deres hjem rives ned, som ghettoloven dikterer.

96 familier blev derfor udvalgt, opsagt og stillet i udsigt, at de skulle tvangsflyttes, for at Nøjsomhed kunne komme af ghettolisten i tide.

Men det nægtede mange af dem.

Her er historien om borgmesteren, der ville have sin egen ghetto, de 96 familier, og retssagen, der risikerer at lægge ghettopakken i graven.

Fortalt forfra.

KAPITEL I

2018 – Helsingør vil have en ghetto

Kommunen vidste ikke, at Nøjsomhed på dette tidspunkt var en del af et større boligområde med 6000 beboere, der sammen med tre andre boligkvarterer skulle blive kendt som Helsingør Syd.

Men det ville de snart finde ud af.

Det var fire områder, der var belastet på hver sin måde, nogle mere end andre.

Nøjsomhed stak ud.

De ti blokke opfyldte alene alle fem kriterier for en ghetto, hvor andelen af kriminelle, fattige og ikke-vestlige beboere, blandt andet, var for høj.
De andre områder var, modsat Nøjsomhed, mere velfungerende, og ville ikke være kandidater til statens ghettoliste, hvis de stod alene.

I maj 2018 offentliggjorde den daværende regering deres nye oversigt over udsatte boligområder, hvor Helsingør Syd, til kommunens overraskelse, var at finde på listen. Borgmester Benedikte Kiær (K) fortalte dengang, at hun ikke kendte årsagen til, hvorfor de fire områder, der ligger spredt fra hinanden i Helsingør, var blevet samlet til ét.

Konsekvensen ved at være et udsat boligområde, som er niveauet under ghetto på statens ghettoliste, er, at kommunen ville være tvunget til at indføre dansksprogstest af alle børn, selvom en stor del af områdets børn aldrig havde haft problemer med det danske sprog. Kommunen ville også være nødt til at investere massivt i børnehaver, skoler og fritidstilbud.

Det ville ikke blive en billig affære for et boligkvarter, der rummede 6000 beboere.

Men områdets stempel som et udsat boligområde skabte også nye muligheder.

De ti boligblokke i Nøjsomhed

Kommunens politikere havde nemlig i årtier kæmpet med udfordringer såsom social kontrol og parallelsamfundstendenser i Nøjsomhed, men havde manglet værktøjerne og pengene til at løse problemerne.

Derfor var den daværende regerings ghettopakke fra 2018 en kærkommen hjælp. Her blev der åbnet for nye værktøjer som tvangsflytning af ikke-vestlige beboere og en stor pose penge til renovering af lejlighederne.

Nu skulle der ske noget.

Det er lidt absurd, men man kan sige, at vi gerne vil på ghettolisten, for at kunne komme af ghettolisten igen

Henrik Møller (S)

Daværende fungerende borgmester i Helsingør

Grafik: Simon Wincentz Heim

Helsingørs to største partier, Konservative og Socialdemokratiet, var enige om, at det var på tide at få skilt fårene fra bukkene. De ti blokke skulle skilles fra resten af Helsingør Syd, så Nøjsomhed alene kunne komme på statens ghettoliste – stemplet som en ghetto.

I juni 2018 gik byens borgmester, Benedikte Kiær, derfor forrest og sendte et brev til daværende transport-, bygning- og boligminister, Ole Birk Olesen (LA), hvor hun argumenterede for, hvorfor Nøjsomhed skulle skilles fra resten af Helsingør Syd.

Det førte til et møde i ministeriet, som senere valgte at sende embedsmænd ud til området for med egne øjne at se forskellene i kvarterene. De var enige, og det blev meldt tilbage, at man skulle arbejde på at få delt området op.

Svaret fra ministeriet kom seks måneder senere, i november 2018, hvor det formelt blev besluttet at dele boligafdelingerne op.

Femten dage senere kom Nøjsomhed på ghettolisten.

- Det er lidt absurd, men man kan sige, at vi gerne vil på ghettolisten, for at kunne komme af ghettolisten igen, sagde den daværende fungerende borgmester, Henrik Møller (S), til Helsingør Dagblad i december 2018.

Det skulle vise sig at blive sværere at vriste sig fri af ghettostemplet, end kommunen formentlig havde forestillet sig.

Ghettodefinition

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

KAPITEL II

2019 - et varslende brev

Det var en sommerdag i august, da det første brev fra boligselskabet Boliggården lå i postkassen hos 96 familier fordelt på syv opgange i ghettoen.

Brevet havde ét formål: At varsle familierne om, at de var udvalgt til at skulle tvangsflyttes i løbet af 2020 og 2021 for at undgå, at Nøjsomhed ville blive en hård ghetto.

Årsagen til, at de skulle opsiges, var, at de boede i såkaldte gavllejligheder, der lå i forreste og bagerste del af hver boligblok.

Disse lejligheder skulle laves om til tilgængelighedsboliger henvendt til personer over 55 år i arbejde. Og ifølge boligselskabet og kommunen ville lejligheder i andre opgange ikke være egnet til renoveringen, og det var med det argument, at gavllejlighederne var blevet udvalgt.

Det skulle vise sig, at der var flere årsager end lejlighedernes fysiske placering. Men det vender vi tilbage til.

Nyheden om de kommende opsigelser blev ikke modtaget med klapsalver i Nøjsomhed, hvor flere borgere, som havde boet der hele deres liv, nu snart skulle vænne sig til tanken om et nyt hjem.

Men det var en tanke, som flere af beboerne ikke ville acceptere.

I slutningen af september stillede en ny beboergruppe, med Mohamad Othman i spidsen, sig frem i medierne med en besked.

- Vi har tænkt os at tage sagen hele vejen. Fra byretten til Højesteret - og hvis det kommer så langt, går vi også til Menneskerettighedsdomstolen, sagde han.

Mohamad Othman var på daværende tidspunkt 24 år, ingeniørstuderende og havde boet hele sit liv i blokkene.

Beboergruppen ville samle familierne og havde skaffet en advokat ved navn Morten Tarp. Det ville være første gang, at den kontroversielle ghettopakke ville blive prøvet af ved de danske domstole.

Mohamad Othman er manden bag beboergruppen, som vil tage tvangsflytningerne rettens vej. Han er 24 år, ingeniørstuderende og har boet hele sit liv i Nøjsomhed. Foto: Simon Wincentz Heim

Et par dage efter udmeldingen stod der flere hundrede mennesker i Nøjsomhed med skilte påklistrede med slagord som »Nej til Ghettopakken« og »Stop diskrimination«. De var samlet til en planlagt demonstration mod de bebudede tvangsflytninger, og det var tydeligt, at frustrationen var voldsom.

Demonstrationen og beskeden fra beboergruppen nåede ind på borgmesterkontoret, hvor den vakte bekymring hos Benedikte Kiær.

Hun var ikke glad for tanken om en retssag, der kunne sætte tvangsflytningerne på standby og i yderste konsekvens give Nøjsomhed det hårde ghettostempel.

- Det vil være bundærgerligt, hvis vi skal sælge eller nedrive 300 familieboliger. De konsekvenser, det vil have, er svære at overskue, sagde hun dengang.

Demonstration ved Nøjsomhed mod de bebudede tvangsflytninger og ghettopakken i slutningen af september 2019.

Foto: Kim Rasmussen

Planen var foreløbig uændret: De 96 familier skulle opsiges.
I december 2019 blev planen yderligere dementeret. Første dag i årets sidste måned offentliggjorde regeringen sin ghettoliste for det næste år, og her var Nøjsomhed ikke overraskende stadigvæk at finde.

Kun et par dage efter skulle beboerne i de ti blokke stemme om boligselskabets hasteplan, der formelt skulle godkende de kommende tvangsflytninger, men et flertal stemte nej.

Det ville bestyrelsen og repræsentantskabet, der er den højeste myndighed i Nøjsomhed, ikke acceptere. Kort tid efter svarede de tilbage ved at godkende planen til et ekstraordinært møde.

Fronterne var nu trukket helt op.

Tidslinje

1. december 2018
Nøjsomhed kommer på den daværende regerings ghettoliste. Derfra havde kommunen og boligselskabet fire kalenderår til at undgå, at Nøjsomhed blev stemplet som en »hård ghetto«.

6. august 2019
96 familier vågner op til et brev: De er udvalgt til at tvangsflyttes, som et led i boligselskabets hasteplan, for at Nøjsomhed ikke bliver en hård ghetto.

27. september 2019
Mohamad Othman, som er medierepræsentant for den nye beboergruppe i Nøjsomhed, fortæller i Frederiksborg Amts Avis, at de vil gå rettens vej i kampen mod tvangsflytningerne.

November 2019
Nøjsomheds beboere stemmer nej til den helhedsplan, der formelt handlede om tvangsflytningerne. I Frederiksborg Amts Avis står beboergruppens advokat, Morten Tarp, frem.

31. januar 2020
Frederiksborg Amts Avis kan i en artikel afsløre, hvordan boligselskabet med kommunens vidende bevidst vil opsige beboere i opgange med flest ikke-vestlige beboere. Det vækker hård kritik fra Institut for Menneskerettigheder.

3. februar 2020
De 96 familier modtager formelt opsigelsen af deres lejemål ved brev fra boligselskabet.

KAPITEL III

2020 - pengegaver, afsløringer og retssag

Brevet med den endelige opsigelse var ingen overraskelse for nogen af familierne, men papiret i konvolutten varslede begyndelsen på et kapitel, der endnu ikke var skrevet.

Det var den 31. januar 2020.

Kommunen havde travlt med at få lagt en plan. Der var på dette tidspunkt kun ni måneder til, at Nøjsomhed ville blive en hård ghetto, hvis det ikke lykkedes at flytte de tvangsopsagte familier i tide.

11 dage tidligere tilbød kommunen op til 40.000 kroner til hver familie, der var villige til at droppe retssagen og fraflytte frivilligt. Der var nemlig et smuthul for at undgå det hårde ghettostempel.

Opsigelsen, der blev sendt ud til de 96 familier den 31. januar

Fordi det hele er fedtet ind i etnicitet, så ringer alle røde alarmklokker

Nanna Krusaa

Jurist og chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder

Der skal mindst bo 1000 mennesker i et alment boligområde, for at et boligkvarter kan kategoriseres som en ghetto. I Nøjsomhed boede der på daværende tidspunkt 1084 – og det skulle nu med alt hast bringes under 1000 inden den nye ghettoliste ville blive offentliggjort i slutningen af 2020.

Kommunen og boligselskabet meldte derudover om en stemning i Nøjsomhed, hvor beboere følte sig presset over beboergruppens ønske om et retsligt opgør.

Ifølge dem døjede ghettoen med flere eksempler på social kontrol fra indvandrermiljøet, og der var forlydender om, at det islamiske parti Hizb ut-Tahrir var aktive i området.

De 40.000 kroner og opsigelserne kom i kølvandet på en afsløring, der udfordrede kommunens forklaring, som var, at familierne var opsagt på grund af deres lejligheders fysiske placering.

Det var derfor, det var dem.

Det var derfor, at de skulle opsiges, og det var derfor, at de nu skulle finde et nyt hjem, lød det igen og igen fra boligselskabet og kommunen.

Men dokumenter og bilag fra flere lukkede møder i Styregruppen for Parallelsamfundsindsatsen i Helsingør Kommune modsagde dem.

Styregruppen, som havde ansvaret for ghettoen Nøjsomhed, bestod af direktøren og bestyrelsesmedlemmer fra boligselskabet, byrådspolitikere og borgmester Benedikte Kiær som formand.

I dokumenterne stod det, at de pågældende opgange var udvalgt, fordi man med »størst fordel« kunne renovere disse lejligheder.

Men ved et møde i styregruppen i december 2018 figurerede der et kort over de ti blokke, som fortalte om en anden agenda.
På kortet var andelen af ikke-vestlige beboere i hver blok opgjort. Og det var senere de opgange i blokkene med flest ikke-vestlige beboere, som endte med at blive opsagt.

Kortet, som viser koncentrationen af ikke-vestlige beboere i de ti blokke i Nøjsomhed.

En måned senere var der igen møde i styregruppen. Her efterlod de et dokument som, sammen med kortet, fik øjenbrynene til at rejse sig hos Institut for Menneskerettigheder.

Heri forklarede styregruppen, at det ville være ulovligt udelukkende at tvangsflytte ikke-vestlige beboere. Derfor var deres plan i stedet at opsige hele opgange. I dokumentet, som Frederiksborg Amts Avis fik adgang til via en aktindsigt, var der oplistet to opgange, som boligselskabet på daværende tidspunkt ville opsige.

Antallet af beboere var også oplyst, og her blev sagen klar. Langt over halvdelen af beboerne i de to opgange var af ikke-vestlig herkomst.

- Fordi det hele er fedtet ind i etnicitet, så ringer alle røde alarmklokker. Det her er ifølge min umiddelbare vurdering diskrimination, og diskrimination er ikke lovligt, var svaret fra chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder, Nanna Krusaa, da hun første gang fik dokumenterne til gennemsyn.

Dokumentet, hvor det fremgår, at man ville opsige hele opgange i stedet for udelukkende at opsige ikke-vestlige beboere.

Men det var ikke en holdning, som borgmester Benedikte Kiær delte. Hun mente, at der var tale om vildledning og beskyldninger, som var taget ud af kontekst.

Den korrekte årsag til tvangsflytningen af familierne var, måtte man forstå, ifølge borgmesteren, lejlighedernes fysiske placering – og ikke beboernes etnicitet.

Det var ikke en forklaring, som man troede på hos Institut for Menneskerettigheder. Et halvt år senere, i juni 2020, klagede de formelt over boligselskabet Boliggården til Ligebehandlingsnævnet for direkte diskrimination i tvangsflytningen af de 96 familier på baggrund af de førnævnte dokumenter.

Chefkonsulent Nanna Krusaas »umiddelbare vurdering« fra afsløringen i januar hang ved:

- Her er det vores klare opfattelse, at der er tale om direkte diskrimination. Beboerne i Nøjsomhed bliver opsagt direkte på grund af deres etnicitet, sagde Nanna Krusaa.
Hos boligselskabet skabte klagen forundring hos direktøren.

- Jeg undrer mig over, at man indgiver en klage til Ligebehandlingsnævnet, da der jo i forvejen kører en identisk sag ved Boligretten i Helsingør, sagde Bent Frederiksen, direktør hos Boliggården, og understregede yderligere:

- Der har ikke været diskrimination i forbindelse med opsigelserne. Det vil vi påvise i Boligretten, og det er den sag, vi bruger vores energi på.

Truslen om en retssag havde floreret siden november, men var blevet gjort til alvor i marts 2020, da familiernes advokat, Morten Tarp, fortalte, at 25 ud af de 96 tvangsflyttede familier havde valgt at tage deres sag i retten.

Hvis vi vinder, så vil Folketinget blive nødt til at ændre loven. Ghettopakken vil altså ikke være gyldig og ikke være sit indhold værdig. Folketinget vil være nødt til at slette eller ændre de dele af loven

Morten Tarp

Advokat for beboergruppen og 25 familier

En retssag der, ifølge advokaten, kan få store konsekvenser for ghettopakken:

- Hvis vi vinder, så vil Folketinget blive nødt til at ændre loven. Ghettopakken vil altså ikke være gyldig og ikke være sit indhold værdig. Folketinget vil være nødt til at slette eller ændre de dele af loven, sagde han i et interview med avisen i januar.

Men retssagen har lange udsigter. Morten Tarp forventer først, at der falder dom i marts 2021. Alt imens familierne, som ikke har taget sagen i retten, bliver tvangsflyttet en for en.

I starten af juni fortalte direktør Bent Frederiksen, at Nøjsomhed nu var kommet under 1000 beboere, som er et af kravene for at være en ghetto. Dermed ville Nøjsomhed undgå at blive en hård ghetto ved udgangen af 2020.

Det var lykkedes, fordi boligselskabet midlertidigt havde lukket for tilflytningen til Nøjsomhed, efter flere familier havde taget imod kommunens penge for at droppe retssagen og flytte.

Men det var med direktørens egne ord »en midlertidig løsning med en stakket frist«, da de ti blokke igen vil komme over 1000, når nye beboere flytter ind i de renoverede lejligheder næste år.

Det sidste kapitel om de 96 familier er endnu ikke skrevet.

Kreditering

Tekst, opsætning og research: Simon Wincentz Heim